You are currently browsing the archives for the PC-hjælp category


Hvordan åbner man en ODT-fil?

ODT er et tekst format der bruges af tekstbehandlingsprogrammet OpenOffice. OpenOffice er en open source kontorpakke som fungerer ligesom MS office (Word, Excel osv.). ODT-filer svarer til Words DOC-filer.

For at åbne ODT-filer skal man installere OpenOffice. Det kan hentes gratis her. Det er et af verdens mest udbredte gratis kontorprogrammer, så man kan trygt installere det. Det kan anbefales som gratis alternativ til MS Office.

ODT-filer er et tekstbehandlingsformat og indeholder ikke virus eller skadelig software, så man kan trygt åbne ODT-filer.

Sådan downloader du filer fra URL i stedet for at åbne dem i browseren

Du vil gerne downloade en filer som ligger på en bestemt URL, fx http://eksempel.dk/musiknummer.mp3, men når du sætter den adresse ind i browserens adressefelt, bliver filen afspiller i browseren i stedet for at blive downloadet.

Metode 1

Hvis du har linket som et klikbart html-link, fx http://eksempel.dk/musiknummer.mp3, kan du højreklikke på linket og vælge gem destination som, gem link som eller lignende. Hvis du ikke har et klikbart link, kan du dog ikke gøre dette. Derfor har jeg lavet et lille script der lavet en URL om til et klikbart link så man kan downloade filen i stedet for at åbne den:

Indsæt linket nedenfor, tryk ‘submit’ og højreklik på det link der dannes.

Metode 2 – indstil din browser til at håndtere filerne som du vil

Du kan indstille din browser til at håndtere forskellige filer på bestemte måde, fx om de skal afspilles i browseren, downloades, åbnes i et bestemt program eller om du skal spørges før den gør noget.

  • gå ind i browserens indstillinger
  • vælg ‘programmer’ eller lign.
  • find den filtype du vil ændre indstillinger for
  • vælg den handling du vil have browseren til at foretage når du klikker på pågældende filtype

Sådan ser det ud i Firefox 4:

 

 

Hvordan åbnes RAR-filer

RAR-formatet er måde at komprimere filer så de er lettere at sende over nettet. En af fordelene ved RAR ift. fx ZIP-filer er at man kan splitte filen op i flere dele, hvilket kan være nødvendigt hvis der fx er en begrænsing på hvor store filer man kan sende.

Man kan komprimere hvad som helst i RAR-formatet, inkl. skadelig kode. Du bør derfor kun åbne RAR-filer fra kilder du stoler på.

Sådan åbner du en RAR-fil

Man kan ikke umiddelbart åbne RAR-filer på sin pc. Det kræver et særligt program. Jeg bruger det gratis program ExtractNow, som kan dekomprimere de fleste filkomprimeringsformater.

Når du har installeret ExtractNow, åbner du programmet og trækker RAR-filen over i vinduet og trykker Extract. Sådan. Du kan naturligvis vælge at sætte ExtractNow til at være standardprogram, så du fremover blot skal dobbeltklikke på den fil du vil åbne.

Hvis RAR-filen består af flere dele, har de filendelserne partXXX.rar, fx:

filnavn.part001.rar
filnavn.part002.rar
filnavn.part003.rar
osv.

I så fald behøver du kun åbne den første fil, så sørger ExtractNow for at finde resten, forudsat at alle filer ligger i samme mappe.

Hvordan åbner man en .GZ eller .GZIP fil

.GZ og .GZIP er filer der er blevet komprimeret så det fx er lettere at sende dem over nettet, ligesom fx almindelige ZIP-filer. Filerne kan indeholde hvad som helst, så du bør kun åbne .GZ og .GZIP filer fra folk du har tillid til.

Sådan åbnes .GZ og .GZIP

Der findes et hav af programmer der kan åbne GZ og GZIP. Jeg bruger programmet ExtractNow, som er gratis, superhurtigt og kan man dekomprimere mange filer ad gangen uden en masse popup vinduer, og så kan det åbne langt det fleste almindelige komprimeringsformater.

  • Hent ExtractNow og installer det.
  • Åben programmet og træk de filer du vil åbne over i programruden.
  • Extract.

Tip: Højreklik på en .GZ eller .GZIP fil og vælg ‘åbn med’ > ‘vælg standardprogram’. Find ExtractNow på listen over programmer. Fremover behøver du nu blot at dobbeltklikke på GZ/GZIP-filerne for at åbne dem.

Hvordan åbner man en .DAT-fil

.DAT-filer kan åbnes med en hvilken som helst tekst-editor, fx notesblok eller wordpad.

Dobbeltklik på .dat-filen og “vælg et program fra en liste over installerede programmer”.

Vælg notesblok. Sørg for at hakke af i boksen nederst hvis du fremover ønsker at bruge dette program til åbne .dat-filer.

.dat-filer indeholder almindelige data og er ganske ufarlige at åbne.