Fjern kopibeskyttelse fra WMA-filer

Jeg har et par gange prøvet at købe en musikfil som jeg gerne vil have på minn mp3-afspiller, blot for at opdage at jeg havde købt en WMA-fil med kopibeskyttelse, såkaldt DRM (Digital Rights Management), som kun kan afspilles på bestemte medier.

Den slags er frygteligt irriterende. Jeg føler nogle gange at pladebranchen gør mere for at genere deres betalende kunder end piraterne. Det er ikke holdbart.

Anyway, man må, så vidt jeg er orienteret, gerne fjerne kopibeskyttelse på musik man har købt, hvis det er en forudsætning for at afspille musikken. Men hvordan fjerner man DRM-kopibeskyttelse fra WMA-filer?

Sagen er at det kan man ikke umiddelbart, men man kan omgå kopibeskyttelsen. her er nogle metoder:

  • Kopier til CD og rip – Nogle gange tillader DRM at man må brænde et vist antal kopier på CD. Det kan man gøre i fx Windows Media Player. Derefter kan rippe cd’en til MP3-filer.
  • Optag lyden fra din pc og gem som MP3-filer.

Hvordan åbnes RAR-filer

RAR-formatet er måde at komprimere filer så de er lettere at sende over nettet. En af fordelene ved RAR ift. fx ZIP-filer er at man kan splitte filen op i flere dele, hvilket kan være nødvendigt hvis der fx er en begrænsing på hvor store filer man kan sende.

Man kan komprimere hvad som helst i RAR-formatet, inkl. skadelig kode. Du bør derfor kun åbne RAR-filer fra kilder du stoler på.

Sådan åbner du en RAR-fil

Man kan ikke umiddelbart åbne RAR-filer på sin pc. Det kræver et særligt program. Jeg bruger det gratis program ExtractNow, som kan dekomprimere de fleste filkomprimeringsformater.

Når du har installeret ExtractNow, åbner du programmet og trækker RAR-filen over i vinduet og trykker Extract. Sådan. Du kan naturligvis vælge at sætte ExtractNow til at være standardprogram, så du fremover blot skal dobbeltklikke på den fil du vil åbne.

Hvis RAR-filen består af flere dele, har de filendelserne partXXX.rar, fx:

filnavn.part001.rar
filnavn.part002.rar
filnavn.part003.rar
osv.

I så fald behøver du kun åbne den første fil, så sørger ExtractNow for at finde resten, forudsat at alle filer ligger i samme mappe.

Få Perl til Windows, Mac og Linux

Det er utrolig praktisk at kunne skrive små perl-programmer på sin pc. Men hvis du har en almindelig hjemmecomputer, har du brug for et program der kan fortolke perl-scripts for at komme i gang.

Her er de mest benyttede gratis programmer:

  • ActivePerl. Virker til Windows, Mac og Linux. Nemt at installere. Jeg foretrækker dette program, mest fordi perl-programmer får deres eget genkendelige ikon på skrivebordet.
  • Strawberry Perl. Open Source perl fortolker. Virker kun til Windows.

For almindelige brugere gør det næppe nogen forskel om man bruger det ene eller andet program.

Skriv og kør dit første perl-program

Kopier dette ind i et tomt text-dokument (brug notesblok, wordpad eller lignende):

print "Hej verden\n";

I Windows højreklikker du på ikonet og vælger Åbn med > Vælg standardprogram. Find ActivePerl og vælg dette.

Programmet åbner en kommandoprompt, skriver “Hej verden” og lukker kommandoprompten igen. Det går formodentlig så hurtigt at du ikke når at se det. Skriv derfor i stedet dette:

open UD, ">output.txt";

select UD;

print "Hej verden!";

Kør programmet. Nu skrives outputtet ud i txt-filen output.txt (hvis den ikke eksisterer i forvejen, bliver den oprettet) som du kan åbne og læse for at se om programmet virker.

Hvordan åbner man en .GZ eller .GZIP fil

.GZ og .GZIP er filer der er blevet komprimeret så det fx er lettere at sende dem over nettet, ligesom fx almindelige ZIP-filer. Filerne kan indeholde hvad som helst, så du bør kun åbne .GZ og .GZIP filer fra folk du har tillid til.

Sådan åbnes .GZ og .GZIP

Der findes et hav af programmer der kan åbne GZ og GZIP. Jeg bruger programmet ExtractNow, som er gratis, superhurtigt og kan man dekomprimere mange filer ad gangen uden en masse popup vinduer, og så kan det åbne langt det fleste almindelige komprimeringsformater.

  • Hent ExtractNow og installer det.
  • Åben programmet og træk de filer du vil åbne over i programruden.
  • Extract.

Tip: Højreklik på en .GZ eller .GZIP fil og vælg ‘åbn med’ > ‘vælg standardprogram’. Find ExtractNow på listen over programmer. Fremover behøver du nu blot at dobbeltklikke på GZ/GZIP-filerne for at åbne dem.

Få musik fra din pc til dit anlæg trådløst

Det bliver mere og mere almindeligt at bruge sin pc som musikafspiller frem for gammeldags cd’er. Mulighederne for at streame musik, netradio, downloade lydfiler og organisere sin musik på pc’en er fantastiske. Jeg har selv for længst skaffet mig af med alle mine gammeldags cd’er.

Men hvordan overfører man musik fra sin pc til musikanlægget? De fleste pc’er har halvdårlige lydkort og elendige højtalere. Man skal have musikken over på et ordentligt musikanlæg før det lyder ordentligt.

Overfør musik fra pc til anlæg trådløst

Overfør din musik trådløst fra pc til musikanlæg

Mit sæt til trådløs overførsel af musik fra pc til anlæg

Jeg har al min musik liggende på en aflagt minibærbar, så jeg kan styre min musik fra overalt i huset. Musikken overføres trådløst til anlægget via en lille USB-dims til en modtager som laver det til audio og sender det til anlægget via phono-kabler. Systemet kan købes for få hundrede kroner her.

Overfør musik fra pc til anlæg – discountløsningen

Hvis man virkelig skal gøre det superbilligt, kan man købe et minijack-minijack kabel. Det kan fås for 10-20 kroner. Sæt stikket i computerens høretelefonudgang og i anlæggets minijack indgang.

Musikken bliver godt nok ikke sendt trådløst. Man bruger desuden pc’ens eget lydkort til at danne audio-signal og minijack-kabler er ikke optimale til at overføre lyd, men det fungerer, og det er typisk bedre end pc’ens egne højtalere.

Download MP3 filer fra YouTube

Kender du en YouTube-video med en god sang som du gerne vil have på din MP3-afspiller?

  • En supernem måde at konvertere YouTube-videoer til lydfiler er at gå ind på snipMP3.com. Så bliver bliver der lavet en lydfil af videoen. Lydkvaliteten er dog ikke altid helt i orden.
  • zamzar.com kan man vælge lige præcis det lydformat man ønsker, og lydkvaliteten men desværre går det lidt langsommere. Man skal indtaste sin mail, og så får man en mail når filen er klar til download.

Roter video 90 grader

Har du nogen sinde optaget en film med din mobil bare for at opdage billedet bliver lagt ned når du ser det på din pc? Irriterende, men heldigvis er det ikke så vanskeligt at rotere en video (uden at du behøver at stille din monitor på højkant).

Video afspillere der kan rotere film

  • I Picasa kan du højreklikke op videoer og vælge roter med/mod uret.
  • I VLC media player kan du vælge Tools > Effects and Filters > Video Effects. Under Basic vælger du Transform > Rotate by 90 degrees (eller 270 hvis det passer bedre).

Roter film og Gem på din pc

Desværre kan ingen af ovenstående programmer gemme videofilmen efter at du har drejet den. Hvis vil du fx gerne vil kunne dele filmen med andre uden at de behøver at rotere filmen selv, kan du gøre det rimelig nemt med det gratis program AVIdemux. Sådan gør du:

1. Indlæs filmen i AVIdemux, vælg et passende videoformat (vælg det samme som den oprindelige fil hvis muligt) og klik Filters.

2. I det vindue der popper op, dobbeltklikker du Rotate og vælger 90 degrees (eller 270, klik på preview for at være sikker).

Dobbeltklik på Rotate og vælg den rigtige orientering

3. Luk dialogvinduet og vælg View > Preview Mode > Output.

4. Nu skulle videoen gerne være roteret. Gem filmen (ctrl+s) – husk at skrive den korrekte filendelse – den oprindelige film bliver ikke overskrevet.Viola!

Sådan. Prøv at åbne filmen i din yndlings medieafspiller og se om det fungerer.

Træk lyd ud af film og DVD’er

Det er nemt at udtrække lyden fra en film og gemme som en lydfil. Det kan fx være hvis man har downloadet en musikvideo fra YouTube hvor man gerne vil have musikken over på en mp3-afspiller eller lignende.

Der er to metoder:

  • Konverter filmen til et lydformat. Hvis du har filmen som en fil, fx MP4 eller AVI, kan du bruge programmet super-c til at konvertere film-formatet til et lydformat, fx MP4 til MP3. Så har du en ren lydfil.
  • Optag lyden fra dit lydkort. Hvis du ikke har filmen som en fil, men den fx bliver streamet fra nettet, eller det er en DVD eller et spil, kan du optage lyden via dit lydkort. Læs hvordan.

Få RSS-ikonet tilbage i Firefox 4 navigationslinje

Hvis du har opdateret din browser til Firefox 4, og er flittig RSS-bruger, vil du nok have opdaget at Firefox ikke længere viser et RSS-ikon i navigationslinjen selvom der er et tilgængeligt RSS på siden.

Heldigvis er der en add-on der fikser det: RSS Icon In Awesomebar. Det fixer det:

 

 

Det undrer mig at Mozilla overhovedet har udeladt det. Det er utrolig praktisk at have let adgang til RSS-feeds.

 

Optag lyd fra din pc – med din pc

Al lyd der kommer ud af din pc kan optages og gemmes som lydfiler med et ganske simpelt trick. Det kan bruges til mange ting, fx at optage lyd fra netradioen, streamet musik eller film, eller man kan optage lyden fra fx WMA-filer og gemme den i et ikke-beskyttet format som fx MP3, som kan bruges i alle musikafspillere. Sådan gør du.

Windows 7:

  • Højreklik på højtalersymbolet nederst til højre på procesinjen – der hvor man skruer op og ned for lyden.
  • Vælg ‘optagelsesenheder’.
  • Højreklik på dit lydkort og vælg ‘aktiver’.
  • Åbn et program der kan optage lyde (hvis du ikke ved hvilket, kan jeg anbefale audacity).
  • Klik på optage og start samtidig afspilningen af det der skal gemmes.
  • Gem den optagede lyd i det format du ønsker.