You are currently browsing the Pandemonium posts tagged: filtyper


Hvordan åbnes RAR-filer

RAR-formatet er måde at komprimere filer så de er lettere at sende over nettet. En af fordelene ved RAR ift. fx ZIP-filer er at man kan splitte filen op i flere dele, hvilket kan være nødvendigt hvis der fx er en begrænsing på hvor store filer man kan sende.

Man kan komprimere hvad som helst i RAR-formatet, inkl. skadelig kode. Du bør derfor kun åbne RAR-filer fra kilder du stoler på.

Sådan åbner du en RAR-fil

Man kan ikke umiddelbart åbne RAR-filer på sin pc. Det kræver et særligt program. Jeg bruger det gratis program ExtractNow, som kan dekomprimere de fleste filkomprimeringsformater.

Når du har installeret ExtractNow, åbner du programmet og trækker RAR-filen over i vinduet og trykker Extract. Sådan. Du kan naturligvis vælge at sætte ExtractNow til at være standardprogram, så du fremover blot skal dobbeltklikke på den fil du vil åbne.

Hvis RAR-filen består af flere dele, har de filendelserne partXXX.rar, fx:

filnavn.part001.rar
filnavn.part002.rar
filnavn.part003.rar
osv.

I så fald behøver du kun åbne den første fil, så sørger ExtractNow for at finde resten, forudsat at alle filer ligger i samme mappe.

Hvordan åbner man en .DAT-fil

.DAT-filer kan åbnes med en hvilken som helst tekst-editor, fx notesblok eller wordpad.

Dobbeltklik på .dat-filen og “vælg et program fra en liste over installerede programmer”.

Vælg notesblok. Sørg for at hakke af i boksen nederst hvis du fremover ønsker at bruge dette program til åbne .dat-filer.

.dat-filer indeholder almindelige data og er ganske ufarlige at åbne.