You are currently browsing the Pandemonium posts tagged: lydfiler


Download MP3 filer fra YouTube

Kender du en YouTube-video med en god sang som du gerne vil have på din MP3-afspiller?

  • En supernem måde at konvertere YouTube-videoer til lydfiler er at gå ind på snipMP3.com. Så bliver bliver der lavet en lydfil af videoen. Lydkvaliteten er dog ikke altid helt i orden.
  • zamzar.com kan man vælge lige præcis det lydformat man ønsker, og lydkvaliteten men desværre går det lidt langsommere. Man skal indtaste sin mail, og så får man en mail når filen er klar til download.

Træk lyd ud af film og DVD’er

Det er nemt at udtrække lyden fra en film og gemme som en lydfil. Det kan fx være hvis man har downloadet en musikvideo fra YouTube hvor man gerne vil have musikken over på en mp3-afspiller eller lignende.

Der er to metoder:

  • Konverter filmen til et lydformat. Hvis du har filmen som en fil, fx MP4 eller AVI, kan du bruge programmet super-c til at konvertere film-formatet til et lydformat, fx MP4 til MP3. Så har du en ren lydfil.
  • Optag lyden fra dit lydkort. Hvis du ikke har filmen som en fil, men den fx bliver streamet fra nettet, eller det er en DVD eller et spil, kan du optage lyden via dit lydkort. Læs hvordan.

Optag lyd fra din pc – med din pc

Al lyd der kommer ud af din pc kan optages og gemmes som lydfiler med et ganske simpelt trick. Det kan bruges til mange ting, fx at optage lyd fra netradioen, streamet musik eller film, eller man kan optage lyden fra fx WMA-filer og gemme den i et ikke-beskyttet format som fx MP3, som kan bruges i alle musikafspillere. Sådan gør du.

Windows 7:

  • Højreklik på højtalersymbolet nederst til højre på procesinjen – der hvor man skruer op og ned for lyden.
  • Vælg ‘optagelsesenheder’.
  • Højreklik på dit lydkort og vælg ‘aktiver’.
  • Åbn et program der kan optage lyde (hvis du ikke ved hvilket, kan jeg anbefale audacity).
  • Klik på optage og start samtidig afspilningen af det der skal gemmes.
  • Gem den optagede lyd i det format du ønsker.

Konverter WMA til MP3

Ikke alle musikafspillere kan spille lyd i WMA-format. Det kan derfor være nødvendigt at konvertere lydfiler i WMA-format til fx MP3, så man kan afspille dem på musikafspillere der ikke understøtter WMA, såsom iPhones og iPods.

Med gratis-programmet super-c kan man konvertere WMA-filer til MP3-filer. Man kan også konvertere mellem mange andre formater, såsom WAC, FLAC, AAC osv. Der er mange forskellige muligheder for indstillinger som man kan lege med, eller man kan bruge standardindstillingerne som sandsynligvis passer fint til standardbehov.

Bemærk at man ikke kan fjerne kopibeskyttelse fra kopibeskyttede WMA-filer ved at konvertere dem til MP3. Der må man tage andre metoder i brug. Læs hvordan man fjerner kopibeskyttelse fra WMA-filer.