You are currently browsing the Pandemonium posts tagged: video


Roter video 90 grader

Har du nogen sinde optaget en film med din mobil bare for at opdage billedet bliver lagt ned når du ser det på din pc? Irriterende, men heldigvis er det ikke så vanskeligt at rotere en video (uden at du behøver at stille din monitor på højkant).

Video afspillere der kan rotere film

  • I Picasa kan du højreklikke op videoer og vælge roter med/mod uret.
  • I VLC media player kan du vælge Tools > Effects and Filters > Video Effects. Under Basic vælger du Transform > Rotate by 90 degrees (eller 270 hvis det passer bedre).

Roter film og Gem på din pc

Desværre kan ingen af ovenstående programmer gemme videofilmen efter at du har drejet den. Hvis vil du fx gerne vil kunne dele filmen med andre uden at de behøver at rotere filmen selv, kan du gøre det rimelig nemt med det gratis program AVIdemux. Sådan gør du:

1. Indlæs filmen i AVIdemux, vælg et passende videoformat (vælg det samme som den oprindelige fil hvis muligt) og klik Filters.

2. I det vindue der popper op, dobbeltklikker du Rotate og vælger 90 degrees (eller 270, klik på preview for at være sikker).

Dobbeltklik på Rotate og vælg den rigtige orientering

3. Luk dialogvinduet og vælg View > Preview Mode > Output.

4. Nu skulle videoen gerne være roteret. Gem filmen (ctrl+s) – husk at skrive den korrekte filendelse – den oprindelige film bliver ikke overskrevet.Viola!

Sådan. Prøv at åbne filmen i din yndlings medieafspiller og se om det fungerer.

Træk lyd ud af film og DVD’er

Det er nemt at udtrække lyden fra en film og gemme som en lydfil. Det kan fx være hvis man har downloadet en musikvideo fra YouTube hvor man gerne vil have musikken over på en mp3-afspiller eller lignende.

Der er to metoder:

  • Konverter filmen til et lydformat. Hvis du har filmen som en fil, fx MP4 eller AVI, kan du bruge programmet super-c til at konvertere film-formatet til et lydformat, fx MP4 til MP3. Så har du en ren lydfil.
  • Optag lyden fra dit lydkort. Hvis du ikke har filmen som en fil, men den fx bliver streamet fra nettet, eller det er en DVD eller et spil, kan du optage lyden via dit lydkort. Læs hvordan.

Download videoer fra youtube

Det kan være rart at kunne downloade en video fra youtube, fx hvis man vil kunne vise den offline, eller bare gerne vil gemme på sin harddisk som backup, hvis den nu bliver fjernet fra youtube.

Jeg bruger som regel keepvid.com. Det går lynhurtigt, og man kan vælge om man vil downloade i .flv (flashvideo) eller .mp4 i forskellig kvalitet.

Man kan også bruge keepvid til andre hjemmesider der streamer film, men det er ikke altid at keepvid kan finde video-filen.